Hvad er People First?

Der sker nogle bevægelser i samfundet lige nu. Bevægelser der forandrer hele kernen i det at drive virksomhed. Samtidig ser man tegn på at vi som mennesker forandrer os. De to ting tilsammen kalder på en ny relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den relation kan beskrives ved hjælp af People First – læs med og forstå hvorfor, hvad og hvordan!

Morten1

Morten Dalum
Følg på LinkedIn

Der er nok ikke mange, der er i tvivl om at samfundet forandrer sig lige nu. Det gør det på mange måder, men specielt digitalisering har skubbet til noget nyt.

Hvis du har arbejdet i industrien i det sidste årtusinde ved du at der er sket meget nyt. Måske du også har svært ved at forholde dig til de nye muligheder.

Og hvis du er digital native tænker du måske; gad vide om der virkelig er så stor forskel på fra i dag og 25 år tilbage i tid. Svaret er ja og det skyldes flere ting.

En af de væsentligste er, at udviklingen går meget stærkt og den er meget uforudsigelig. Det kan vi både se på alderen af de største virksomheder. Hvor det tidligere var GE, Exxon og Ford – ja så er det i dag virksomheder, der har meget færre år på bagen. Google, Amazon og Facebook er dem, der først falder ind, men der findes også mange andre virksomheder, der har meget høj fart på.

De traditionelle virksomheder oplever, at det går ekstremt stærkt, at konkurrenterne ikke er umiddelbart til at genkende og at tingene aldrig har været mere komplekse.

For virksomhederne betyder det at den bedste måde at organisere sig på har forandret sig. Det at lave 5 års planer og detaljerede projektplaner holder ikke længere. Tingene forandrer sig for hurtigt til den mentalitet.

Flyet skal med andre ord bygges, mens det er i luften.

  • At tro man kan sidde i toppen af hierarkiet og beslutte alting er passé.
  • At tro at vi kan forudsige markedet og verden er passé.
  • At tro at ledelse handler om magt er passé.

 

Så som The Ready beskriver det har virksomheder brug for et nyt operativsystem. Vi skal tænke radikalt anderledes i virksomhederne.

Og her findes der ikke kun én model, men det handler i bund og grund om nogle anderledes principper.

De principper kan beskrives ved hjælp af People First.

Softwarevirksomheder eller SaaS er nogle af dem jeg oplever som radikale på dette felt.

Deres forretningsmodel er i sig selv baseret på hypervækst og det kræver at man kan rekruttere og udvikle mennesker i stor skala.

Netop det forhold betyder, at de skal være sig meget bevidste om den måde de arbejder på og flere af dem har fundet løsninger i People First.

Men inden vi hopper ud i People First er det også værd at observere hvad der sker med os som mennesker.

Og her ser vi nogle ret markante ændringer lige nu. Det skyldes både den teknologiske udvikling – se blot hvordan iPhonen har ændret vores adfærd – men også fordi vores velstand er meget stor.

Det er meget få mennesker i vores del af verdenen der ikke har adgang til selv at bestemme over deres dagligdag. Det kan være ift. job, ift. bopæl og ift. hvem man omgås.

Og denne valgfrihed medfører, at vi ikke er parat til at acceptere hvad som helst.

  • Vi er interesseret i meningsfuldhed.
  • Vi er interesseret i at gøre en forskel for det vi er passioneret omkring.
  • Vi vil ikke arbejde for ligegyldige ting (som eks at gøre en aktionær endnu mere velhavende).

Vi vil derimod have et arbejde hvor vi gør en forskel. Hvor vi arbejder med det vi interesserer os for – der hvor passionen er.

Og hvis det ikke er til stede er mange meget hurtigt klar til at søge nye udfordringer – ja, sågar sige jobbet op uden at have den næste udfordring klar.

Og det er præcis her historien om People First starter.

Det stærke purpose

Udgangspunktet tænker jeg du kender – det handler om et stærkt purpose.

Hvor virksomheder tidligere havde profitmaksimereing og shareholder value som altoverskyggende formål er det anderledes i dag.

Man har brug for et purpose, for det kan danne grundlag for et community. Det kan nemlig bruges til at samle både kunder, medarbejdere og andre stakeholders om en fælles målsætning.

De stærke eksempler på et godt purpose finder vi flere steder. Lad os tage et par eksempler fra dagligdagen. Hvilket produkt ville du helst købe som almindelig forbruger?

En bodyshampoo til 29,95 fra en no-name producent

eller

En bodyshampoo til 29,95 fra en producent, der arbejder for at kvinder skal udvikle et positivt selvværd

En chokolade bar til 14,95 fra en tilfældig producent

eller

En chokolade bar til 14,95 fra en producent, der kæmper for at eliminere slaveri i chokolade produktion.

En musik app til 99,00 pr måned fra en serviceudbyder

eller

En musik app til 99,00 pr måned fra en serviceudbyder, der vil gøre det muligt fra kreative mennesker at leve af deres passion.

Og forestil dig nu Amalie – en nyuddannet kosmetik kemiker, der har oplevet drillerier og mobning i skolen.

Hvilken body shampoo producent tror du hun helst ville arbejde for? Og som kunde hvem ville du helst købe produktet af?

Hende eller skolegårdens mobber som tilfældigvis også har samme uddannelse.

Hvem tror du har mest passion med på job?

Hvem er villigst til at gå længst og lave de bedste produkter?

 

Og det samme med chokoladebaren!

Den unge mand Jean hvis forældre var slaver på en farm i Elfenbenskysten, men hvor han i dag arbejder med fødevaresikkerhed.

Eller hans tilsvarende konkurrent til jobbet, der ikke har samme historie at fortælle?

 

Eller app-udvikleren Stephan, der i sin fritid er med i et rockband

– eller hans studiekammerat, der ikke har samme interesse?

 

Når jeg har muligheden i dag vælger jeg ALTID Dove bodyshampoo, og Tony’s chokolader. Og ja – jeg abonnerer allerede på Spotify.

 

Hvis du aldrig har set Simon Sineks video ”Start with why” er det en god ide at bruge 7 min på det nu

Principper for kulturen

Men et stærkt purpose gør det ikke alene – der skal mere til.

Og det er her principperne for kulturen kommer i spil.

Tror du Amalie, Jean og Stephan har behov for en leder, der konstant holder øje med dem for at sikre de når deres målsætninger?

Eller tror du de skaber de bedste resultater med en leder, der udviser dem fuld tillid og ser det som sin vigtigste opgave at fjerne forhindringer for at de lykkes?

Lad os tage et andet eksempel. Tror du Amalie, Jean og Stephan er i stand til at træffe den bedste beslutning hvis de ikke har indsigt i hvad der foregår i virksomheden? Eller tror du i bund og grund de faktisk træffer bedre beslutninger hvis der er fuld transparens på også strategiske områder?

Andre principper handler om organisering eks via et traditionelt hierarki eller dynamiske teams?

Og træffes beslutningerne bedst i toppen af virksomheden eller giver det mening at distribuere beslutninger?  

Betyder det så at alle virksomheder – for at blive People First – skal fjerne al kontrol, alle KPIer, alle organisationsdiagrammer og bringe alle strategiske overvejelser ud i det åbne?

Er det nødvendigt at alle bidrager til at træffe alle beslutninger og at der ikke længere findes ledere?

Nej, det er nok kun en sandhed i de mest radikale organisationer. Dem kan vi så til gengæld lade os inspirere af.

Resultatet langt de fleste steder bliver en balance mellem – lad os kalde det gamle paradigme – Management og People First.

En balance hvor lederne er meget bevidste om hvornår det ene og det andet bringes i spil.

Betragt hvert princip som en trinløs balance mellem yderpunkterne og find netop den formel, der fungerer bedst hos jer.

 

Fra tanke til handling - via eksperimenter

Indtil videre har People First været en tankeøvelse. Vi har tænkt os frem til vores purpose og vi har tænkt os frem til vores kulturelle principper.

Men det får jo først værdi når vi får det ud i organisationen – når vi kan se, og smage og føle vores tanker. Og det er her eksperimenterne kommer i spil.

Et eksperiment er et eksperiment. Formålet er ikke i første omgang at skabe en forandring.

Formålet er derimod at lære – at lære nyt om os, om en selv, om vores kultur og om måden vi arbejder på.

Det fantastiske herved er jo også at vi ikke kan fejle. Vi kan derimod skabe læring og hastig fremdrift.

 

 

Lad os afslutningsvis kigge på Amalie, Jean og Stephan igen.

Forstil dig at de kommer ind i et team, der er drevet af en traditionel måde at tænke arbejde på.

Lederen, Sophie, har tidligere givet svar på alle de udfordringer de hver især er kommet med.

Sophie er heldigvis interesseret i at skabe en mere moderne kultur og anerkender det starter hos hende selv.

Hun beslutter sig derfor for et mindre eksperiment næste gang enten én af dem kommer og beder om løsningen på en problemstilling.

Typisk ville Sophie have givet svaret med det samme, men tror grundlæggende på, at de har bedre forudsætninger for at træffe de rigtige valg.

Så Sophie har besluttet at næste gang hun bliver spurgt til råds vil hun ikke tilbyde svaret.

Hun vil derimod starte med at være transparent og bidrage med mere kontekst.

Og så støtte enten Amalie, Jean og Stephan i den beslutning som de tager i situationen.

 

 

Eksperimenter kan være mere eller mindre radikale.

Forestil dig at Sophie sætter en anden regel op om, at teamet skal finde løsninger med sine peers frem for at komme til hende.

Hun vil faktisk slet ikke involveres, men har fuld tillid til at teamet håndterer de udfordringer de måtte møde.

Morten1

Morten Dalum
Følg på LinkedIn

Mere? Tilmeld dig People First nyhedsbrevet eller klik nedenfor